Error in Elementor pro licens, update Elementor Pro Handelsbetingelser - Be The Best

Firma info
Klinik Be The Best
Denmark
Tlf: 50702960
Mail: info@bethebest.dk
CVR: 41549904

Vi tager forbehold for tastefejl i tekst og pris.

Om os
Klinik Be The Best er en dansk virksomhed, som tilbyder forskellige non invasive behandlinger som hører til i skønheds- og behandler sektoren. Booking foregår via vores webside www.bethebest.dk. Klinikken er beliggende i Slangerup og der køres ud til kunderne ved særlig forespørgsel og mod gebyr for kørsel. 

Klinik Be The Best har eksisteret siden august 2024 og sælger ydelser inden for velvære og skønhed, få wellness-produkter og helsekost, til ydre skønhed og indre velvære. 

Sådan køber og booker du
Det er enkelt og ligetil at købe ydelser på www.klinikbethebest.dk. Du klikker blot på “booking”, vælger ydelse, tid og dato du ønsker at købe.. Herefter betaler du. Hvis du booker en tid, så skal du aflyse din tid senest 24 timer før afholdelsen af din tid, at få det fulde beløb tilbage eller gemme klippet i dit klippekort til en anden dag. Udebliver du eller afmelder for sent, så trækkes det fulde beløb for ydelsen, for at undgå tab i klinikken.

www.bethebest.dk kan du både booke tid på, som automatisk er på Klinikkens adresse. Fremmøde i Klinik Be The Best kan kun ske ved forudgående aftale. Har du problemer med at booke, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 50702960, og så hjælper vi dig gerne med bestillingen. Er der ingen ved telefonen, så send en sms eller læg en besked, så vendes der tilbage til dig samme dag, hvis det er inden for åbningstiden eller næste kommende hverdag. 

Det er muligt at se fakturaer på tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker, at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til info@bethebest.dk

Særlige betingelser ved klippekort:
Klippekort er gyldige 6 måneder fra købstidspunktet. Ønsker du på grund af særlige omstændigheder, som sygdom eller andet, at forlænge, så skal du aktivt kontakte klinikken og aftale dette. Du kan efter aftale få refunderet penge, for klip som ikke en anvendt. Da det er en rabat aftale, når du køber et klippekort, som du har fået fordi du har købt flere ydelser på en gang, så frafalder rabatten ved returnering. Du skal ved returnering betale fuld pris (dagstakst) på de klip du har anvendt og hvis der er restbeløb, så kan dette refunderes. Eksempel; du har købt 10 ture for 2599 kr. og kun brugt 5 ture. 1 behandling koster 329 kr. Du kan derfor få 2500 kr. – (5x 329 kr.) = 954 kr. retur. Dette skal være i samme kalenderår, hvor du har købt klippekortet af hensyn til årsregnskabet. Gældende aktuelle takster anvendes.

Betaling
Vi modtager både Dankort/VISA Dankort, VISA, VISA Electron. Alt betaling med kreditkort foregår over en sikker og krypteret betalingsgateway. Du kan også lave betaling med bankoverførsel. Obs! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Det er muligt at betale kontant i Klinikken. Vi giver 2% rabat ved kontant betaling. 

Pensionister kan ved fremvisning af bevis få 20% rabat på alle enkeltbehandlinger (rabat på på klippekort frafaldt den 1. februar 2025).

Beløbet hæves på dit kort med det samme ved køb af klippekort. Ved køb af enkeltydelse først på dit kort,  den dag du ankommer til en kundesession i klinikken. Jævnfør, at du betaler for sessioner hvor du ikke har afmeldt i tide. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Alle priser du ser på vores side er er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser og der kan derfor ske ændringer i priserne fra dag til dag. Prisstigninger varsles ikke.

Flere rabatkoder/aftaler kan ikke anvendes samtidig. Får du for eksempel pensionistrabat, så kan du ikke opnå kontant-, udsalgs-, henvisnings- eller anmeldelsesrabat samtidig. Rabatterne kan variere i udbud, og vil altid være grundigt specificeret i tilbud. 

Fragt
Vi bruger hovedsageligt DAO  til levering af evetuelle varer. Der påregnes et fragtgebyr baseret på ordrens vægt. Du vil altid blive oplyst fragt udgifterne inden du bliver bedt om at betale. Du har både mulighed for at få leveret din pakke til din privatadresse, et pakkeudleveringssted til din arbejdsplads eller til et valgfrit udleveringssted. 
Ved køb af online gavekort tilsendes du et gavekort på mail, som kan printes. Gavekortet har en kode, som skal anvendes ved køb. Ønsker modtageren ikke at modtage gavekortet eller fortryder du købet, så kan du få pålydende minus 5% i administrationsomkostninger tilbage på alle de fysisk udleverede kort, som er underskrevet af klinikkens ejer eller dennes medarbejdere. Du kan aldrig få mere tilbage for et gavekort end du har betalt. Alle købte gavekort er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen og der kan kun refunderes penge på online gavekort, så længe gavekortet er gyldigt. Har du vundet et fysisk gavekort i en konkurrence, så kan gyldigheden være kortere end 3 år – gyldigheden vil da fremgå af gavekortet. Vi returnerer aldrig penge eller udbetaler restbeløb for gavekort vundet i konkurrencer. Du skal til enhver tid fremvise kvittering, hvis du ønsker penge retur på online gavekort.

Gavekort vundet ved lodtrækning, konkurrencer, nyhedsbrevslodtrækning og lignende:
Fysiske gavekort modtaget ved ovenstående kan ikke refunderes/udbetales, men udelukkende anvendes til ydelser for angivent beløb eller den ydelse der fremgår af gavekortet. Gavekortene må overdrages til andre.

Ved returnering af fysisk gavekort: Du betaler selv fragten ved returforsendelser, Vi betaler kun fragten ved erstatningsvarer eller returvarer, hvis varen har været defekt og det er efter aftale. www.bethebest.dk betaler ikke returfragt på defekte varer, der er sendt til udlandet. Defekte varer betaler vi returfragten for, hvis du ønsker varen ombyttet til den samme vare. Ønsker du at fortryde købet eller ombytte varen til en anden vare, betaler du selv for returfragten. Klinik Be The Best betaler KUN returfragten efter aftale INDEN varen sendes retur og såfremt at varen er defekt eller der er en reklamation. Klinik Be The Best sender en returlabel til returforsendelser. Ved penge retur overfører vi beløbet til dig, så snart vi har modtaget returvaren og har behandlet den. Dette kan tage op til 7 hverdage. Har du benyttet en rabatkode ved købet, og sender du kun dele af din bestilling retur, trækkes rabatkodens værdi fra returbeløbet. Lever din returvare ikke op til vores returbetingelser, ombyttes varen ikke og pengene betales ikke retur. I nogle tilfælde vurderer vi, om der er sket en værdiforringelse på varen, og i sådan et tilfælde fratrækkes der en skønnet procentdel af varens værdi ved udbetaling af returbeløbet. Du kan altid vælge at få sendt din vare tilbage, i stedet for at modtage den reducerede produktpris. I dette tilfælde bedes du selv stå for fragtomkostningerne, hvis du ønsker varen returneret til dig. Ved varer sendt til udlandet, refunderer vi ikke fragtomkostningerne.

Er du erhvervskunde:
Ydelser, der er bestilt og bekræftet med en bestillingsbekræftelse i erhvervsmæssigt regi, kan ikke annulleres, refunderes eller ombyttes, med mindre andet er aftalt skriftligt.

Dette er gældende ved en værdiforringelse:
Du har 14 dage til at fortryde dit køb. Ydelsen må ikke være afholdt.

Sådan fortryder du dit køb:
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.bethebest.dk

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

  • Har bestilt din ydelse.
  • Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail: info@bethebest.dk eller pr. telefon: 50702960. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores fortrydelsesformular og sende med retur. 

Du kan ikke fortryde ved at undlade, at benytte en eller flere bestilte ydelser uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering:
Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Du kan få penge tilbage på ubrugte klip på dit klippekort. I de tilfælde vil de ydelser du har brugt blive fratrukket til samme prise som en enkeltydelse koster, da klippekortets rabatfunktion frafalder. 

Varer undtaget fortrydelsesretten
Fysisk udleverede gavekort.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis tilbagebetalt det beløb, som du har indbetalt til os. Jævnfør resten af handelsaftalen for Klinik Be The Best.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, såfremt ydelsen er ubrugt og eventuelle frister for aflysning er overholdt. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Hvis du fortryder købet, skal der gives besked til:
Klinik Be The Best 
Mølleengen 2
3550 Slangerup

Reklamation
Når du handler på www.bethebest.dk, som privatkunde, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret på fysiske varer. Se punktet nedenfor, hvis du handler som erhvervskunde, ellers hvis din vare skal bruges i erhvervsregi. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Det er naturligvis et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt på:

info@bethebest.dk, hvor du oplyser dit ordrenummer.

Husk, at varen altid skal returneres forsvarligt indpakket.

Handler du som erhvervskunde, eller skal dine købte varer bruges i erhvervsregi, er følgende gældende:

Vi yder 6 måneders reklamationsret på defekte fysiske varer i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Klinik Be The Best indenfor rimelig tid. Varen vil efterfølgende blive repareret. Ombytning eller evt. kreditering sker kun efter aftale. Har varen defekte dele eller mangler ved modtagelse, så eftersender Klinik Be The Best de pågældende dele, men forpligter sig ikke for montering af disse dele. I forbindelse med reklamationssager afholder Klinik Be The Best returneringsomkostninger i rimeligt omfang, og kun efter aftale inden at varen sendes retur. Du er selv ansvarlig for at varen pakkes forsvarligt ind til transport og for at skaffe en palle, hvis dette er nødvendigt. Viser det sig at en reklamation afvises, står køber selv for både retur fragten og genfremsendelse af produktet.

Klinik Be The Best påtager sig ikke erstatningsansvar for forsinkede leveringer eller ansvar for forsinkelser. Vi forsøger at informere om forsinkelser så godt som muligt. Du kan altid ringe til vores kundeservice og blive opdateret, hvis du har spørgsmål til din levering.

Varer, der er bestilt og bekræftet med en bestillingsbekræftelse i erhvervsmæssigt regi, kan ikke annulleres, refunderes eller ombyttes, med mindre andet er aftalt med Klinik Be The Best

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Direktør Helle Boisen Andersen på telefon 50702960 eller på mail: info@bethebest.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet på www.forbrug.dk, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Har du købt en ydelse, som du mener du har pådraget dig en skade af, så er denne behandler forsikret.

Moms
Priserne er inkl. 25% moms.

Sikkerhed ved online betaling
Klinik Be The Best benytter en dansk godkendt indbetaling gateway via SSL krypteret godkendelse af kortoplysninger og beløb.

Hvis du ønsker at kontakte os i forbindelse med ordre eller andre varer, kan du maile til os på info@bethebest.dk eller ringe på 50702960

Fortrolighed
Klinik Be The Best videregiver ikke kundeinformation til 3. mand uden kundens udtrykkelige tilladelse.

Persondataloven
Når du køber varer eller ydelser hos Klinik Be The Best, behandler vi en række almindelige personoplysninger vedrørende dig (navn, adresse, e-mail, telefonnummer, journalføring etc.). I henhold til databeskyttelsesforordningen er vi forpligtet til at informere dig om følgende (Herunder er Klinik Be The Best ”dataansvarlig”): Vi behandler, som nævnt, kun de oplysninger om dig, som du selv skriver ind på vores side eller giver mundtligt ved klient session. Behandlingen sker dels i henhold til databeskyttelseforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, fordi behandlingen af oplysninger er nødvendigt for udførelsen af det førnævnte varekøb eller ydelse. Desuden sker behandlingen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til gennemførelsen af dit køb.

Klinik Be The Best vil opbevare dine personoplysninger så længe, det er påkrævet som dokumentation til de offentlige instanser og lovkrav.

Vi gør dig opmærksom på, at du har følgende rettigheder efter databeskyttelsesforordningen i forhold til de personoplysninger, som Klinik Be The Best behandler om dig:

  • Retten til indsigt (ret til at se oplysninger om dig)
  • Retten til at anmode om berigtigelse eller sletning (rettelse).
  • Retten til at anmode om begrænsning af behandlingen og til at gøre indsigelse mod en behandling.
  • Retten til indsigelse
  • Retten til dataportabilitet (transmittere oplysninger).

Du kan læse mere om dine rettigheder og databeskyttelsesreglerne i Datatilsynets vejledning, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Du har mulighed for at indgive klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, hvis du mener, at Klinik Be The Best ikke behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Copyright
Ophavsretten til teksterne og billederne på www.bethebest.dk tilhører Klinik Be The Best, og må ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Dvs. at det ikke er tilladt at bruge materialet til egen personlig fortjeneste eller gengive materialet som værende af egen oprindelse. En overskridelse af copyright-beskyttelsen vil medføre et sagsanlæg

Scroll to Top